onsdag den 5. februar 2014

Krea-Loppemarked

Søndag d. 16. februar er der loppemarked på Juulgården. - 9 af de aktive medlemmer i Egense Husflid har meldt sig. - Der kan sælges alle mulige ting og sager, som man har i overskud. - Stoffer til beklædning og patchwork, garn, gamle broderier, perler, knapper, materialer til smykker og filt, og alt muligt. Efter forlydende kommer der også et par væve, og der dukker nok mere op, efterhånden som vi kommer ned i bunkerne. - Her er et lille udvalg af de broderier, som jeg nok ikke selv får gang i, og som nu kommer videre. - Håber, der er nogen, der kan bruge noget af det.
Det er fra 10-15.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar